lær at lede generation z
Kursus i ledelse
Baseret på global forskning og på en ny kvalitativ undersøgelse foretaget blandt medarbejdere fra generation Z tilbyder vi kurser, der giver mellemledere og projektledere indsigter i og forståelse af den unge generations egenskaber, styrker og svagheder.
Kursusdeltagerne får konkrete, individuelle og praksisnære bud på, hvordan de kan forbedre deres daglige ledelse, så de unge medarbejderes kompetencer bringes i spil, og deres produktivitet og trivsel øges.
Kurset tilpasses den enkelte organisations behov, og der kan indgå en personlighedstest, så den enkelte leder kan forstå egen ledelsespraksis i samspil med sine individuelle egenskaber.
Målgruppe
Organisationer hvis mellemledere og projektledere ønsker at udvide deres forståelse af, hvordan generation Z’ ønsker og behov for ledelse kan imødekommes.
Kurset tilpasses jeres organisation og medarbejderes konkrete profil og behov. Afhængigt af jeres ønsker kan kurset afvikles på en eller to dage.
For optimalt udbytte anbefaler vi at der deltager seks til ti medarbejdere, så der er afsæt for og plads til sparring, debat og workshops.
Kursets indhold og udbytte
Baseret på eksisterende og ny forskning fra hele verden og fra en kvalitativ undersøgelse, foretaget blandt mediepraktikanter fra generation Z, introduceres kursusdeltagerne til den unge generations egenskaber, styrker og svagheder. Deltagerne får konkrete, individuelle og praksisnære bud på, hvordan de kan forbedre deres daglige ledelse, så de unge medarbejderes kompetencer bringes i spil, og deres produktivitet og trivsel øges.
Konkret veksler kurset mellem oplæg, debat, workshops og individuel sparring.
Kontakt os for en samtale
For mange ledere kan det være en udfordring at finde den rette tilgang til generation Z. Der kan være spørgsmål og usikkerhed omkring, hvordan man bedst engagerer og motiverer Generation Z.
Vi tilbyder indsigt i generation Z' behov og hjælp til, hvordan du kan udvikle din ledelsesstil og skabe et inspirerende og effektivt arbejdsmiljø.


