Overvejer du at skifte karriere?

Nye veje i arbejdslivet

Keder du dig, når du sidder på kontoret? Føler du dig fanget i det forkerte job? Drømmer du om at gå nye veje i dit arbejdsliv? Måske har du realiseret dine karrieremål og spørger dig selv, hvad der nu skal ske.

Mange oplever at miste interessen for den uddannelse, branche eller stilling, som de har arbejdet i gennem en årrække. De overvejer derfor på et tidspunkt at skifte job, sektor og måske endda karriere. Men det kan være svært, at overskue,  hvad der kan lade sig gøre, og hvordan man laver en transition i arbejdslivet bedst muligt.

Karriereskift har betydning for mange dele af livet

Karriereskift kan være fantastiske, berigende og forbundet med stor glæde og stolthed ved at realisere drømme og ønsker for ens fremtidige arbejdsliv. Det er dragende og udviklende at kaste sig ud i noget nyt og forandre en så stor og central en del af ens liv, som arbejde er for de fleste.

Samtidig kan en transition  vise sig mere kompliceret, langvarig og omfattende end forventet. For mange er arbejde og karriere tæt forbundet med selvopfattelse og identitet, og et skift kan have vidtrækkende konsekvenser for både ens liv og familie. Det vigtigt at anerkende de følelser af uro, der kan opstå, når du står midt i et skift. At søge støtte fra venner, familie eller professionelle kan være en værdifuld måde at navigere gennem oplevelser af tvivl og ængstelse.

 

 

En transition er en konstant og foruroligende proces, der tilbyder muligheden for vækst og forløsning.

Michael Bungay Stainer, 2019

 

 

Vi kender følelsen, vi har selv været der

Hos Transibo hjælper vi dig med dine overvejelser og bekymringer i forbindelse med et karriereskift. Vi støtter dig i processen før, under og efter du kaster dig ud i at realisere dine ønsker og omlægge dit arbejdsliv. Som del af dette forløb kan det være relevant at bruge test af intelligens og/eller personlighedstræk. Du kan læse mere om vores erhvervstests her.

Vores hjælp er baseret dels på egen forskning i de følelsesmæssige reaktioner, som et karriereskift kan indebære, dels på international forskningslitteratur om emnet. Og så har vi egne erfaringer med at tage det store spring over i et helt nyt arbejdsliv. Vi tager udgangspunkt i din konkrete situation og dine ambitioner og drømme for fremtiden, og vi samarbejder med dig om, hvordan du kan nå dine mål.

SPARRING TIL DIN TRANSITION

At skifte spor i arbejdslivet for at forfølge nye drømme og ambitioner er en proces, der kan tage tid og være udfordrende. Transitioner  indebærer ofte uforudsigelighed, og det er først, når du er midt i forandringsprocessen, at du kan stå overfor situationer, du ikke har forberedt dig på, og som kan være svære. Vi har selv været igennem det og ved, at det kan være krævende at håndtere på egen hånd. Derfor tilbyder vi et pakkeforløb, hvor du kan drøfte dine bekymringer, tale om det, som er vanskeligt og få kvalificeret opbakning og sparring.

Hvert session tager 1-1,5  time, og du kan vælge mellem pakkeforløb af to varigheder: seks måneder med fem sessions (samlet pris 7.500 kr.) eller 12 måneder med 10 sessions (samlet pris 14.000 kr.).

Kontakt os før du tager springet og lad os tale om, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

Mette Højbjerg og Eske Hjort

Er du i tvivl?

Synes du, det er svært at overskue dine muligheder og træffe en beslutning? Er du i tvivl, om du har truffet de rigtige valg - og i tvivl om, hvordan du kommer videre

Kontakt os for en indledende samtale om, hvad dine ønsker og muligheder er, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig  videre.