ER DU FORÆLDER TIL ET BARN I MISTRIVSEL?

At være forælder til et barn med psykiske vanskeligheder kan være svært og overvældende. Vi tilbyder sparring, støtte og psykoedukation, som støtter dig i at forstå situationen, håndtere dine følelser og finde overskud til at passe på både dig selv og din familie.

BOOK EN TID

At stå midt i stormen

At være forælder til et barn, der har psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder, kan være en overvældende opgave. Du mærker måske en konstant bekymring, frustration eller sorg over, at dit barn møder udfordringer, der gør det svært for dem at leve et typisk børneliv. Det kan føles ensomt at stå med denne belastning, især når det ser ud til, at andre familier lever et liv, der virker lettere eller mere sorgløst.

Det er helt naturligt at føle, at du er i mistrivsel eller presset af situationen. Måske mærker du skyld, utilstrækkelighed eller endda skam over at have svært ved at håndtere det hele. Samtidig forsøger du at holde sammen på hverdagen, passe på dit barn, dine øvrige børn og – hvis du har en partner – jeres parforhold.

Vigtigheden af egen trivsel og støtte

I sådan en situation kan det være særligt svært at huske at passe på dig selv. Men netop det er afgørende: du har brug for overskud og energi for at kunne støtte dit barn bedst muligt. At prioritere egen trivsel er ikke egoistisk – tværtimod er det et nødvendigt fundament, som hele familien kan hvile på. Hos os kan du finde et trygt rum, hvor dine svære følelser og frustrationer kan få plads. Du behøver ikke stå alene med dine bekymringer, din sorg eller din udmattelse. Vi tilbyder sparring og psykoedukation, som kan hjælpe dig med at forstå dit barns vanskeligheder og din egen reaktion på dem. Gennem samtaler og rådgivning får du mulighed for at mærke dig selv igen, finde nye ressourcer og styrke til at håndtere hverdagen.

Støtte til familien og parforholdet

Forældre til børn med psykiske udfordringer kan ofte opleverhøj stressbelastning, og støtte og sparring kan have en stor betydning for familiens samlede trivsel. Ved at få indsigt i dit barns situation og lære strategier til at håndtere dine egne følelser, kan du mindske oplevelsen af stress og øge din evne til at navigere i hverdagen på en sundere og mere bæredygtig måde. Hvis du oplever, at jeres families situation slider på dit parforhold, kan det også være værdifuldt at inddrage din partner i samtalerne. Her vil I sammen kunne opdage, hvordan I bedst kan støtte hinanden og finde tilbage til fællesskabet som forældre og partnere.

Hos os finder du forståelse og støtte til at passe på dig selv – så du kan være der for dit barn med den styrke og det overskud, du ønsker. Lad os hjælpe dig med at finde en vej mod større balance, trivsel og håb for hele jeres familie.

Mette Højbjerg og Eske Hjort

Er du i tvivl?

Synes du, det er svært at overskue dine muligheder og træffe en beslutning? Er du i tvivl, om du har truffet de rigtige valg - og i tvivl om, hvordan du kommer videre

Kontakt os for en indledende samtale om, hvad dine ønsker og muligheder er, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig  videre.