når dit barn
ikke trives
Har dit barn det svært?
Som forælder kan det være både sårbart og vanskeligt at forstå og rumme, når ens barn ikke trives – i daginstitution, skole eller i hjemmet. Mange forældre beskriver det som en svær og følelsesladet tid for for hele familien. Nogle oplever, at det kan være vanskeligt at finde vej og hjælp i systemet og forstå de forskellige faglige vurderinger og tiltag, der bliver sat i gang.
Ofte vil hjælpen til barnet være knyttet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR, læs mere her), og i visse tilfælde kan der blive udarbejdet en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV, læs mere her).
Hvad er den bedste løsning for barnet?
I nogle situationer kan det være nødvendigt med en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien, ofte med henblik på udredning og diagnosticering, hvor de typiske diagnoser er ADHD (læs mere her) og autismespektrumforstyrrelse (ASF, tidligere kaldet autisme eller Aspergers syndrom – læs mere her).
I andre tilfælde kan løsningen vise sig at være noget helt andet end en diagnose – for eksempel, at man kan arbejde med den kontekst samt de interpersonelle relationer og sociale dynamikker, som barnet er en del af i hjemmet, skole eller institution.
Uanset hvordan processen former sig, kan det være udfordrende som forælder at bevare overblikket, føle sig tryg undervejs og samtidig passe på søskende, parforhold og sig selv.
Støtte til både forældre og barn
Hos Transibo tilbyder vi støtte til både forældre og barn undervejs i disse forløb. Vi kan fungere som sparringspartner og hjælpe med at skabe klarhed i de processer, I står midt i. Det kan blandt andet være ved at:
- deltage som bisidder ved møder i skole eller daginstitution
- give en second opinion på faglige vurderinger
- udarbejde en psykologfaglig vurdering i privat regi
- foretage en psykologisk udredning af barnet
- foreslå nye tilgange, som kan være svære selv at se, når man står midt i processen
Vi har fokus på at sikre, at I som familie føler jer hørt, forstået og bedst muligt klædt på til at træffe de beslutninger, der skal træffes – altid med barnets trivsel i centrum.
Du er ikke alene
Søger du råd og vejledning, så kontakt os for en indledende samtale om, hvad jeres behov er, og hvordan vi bedst kan hjælpe jer og jeres barn videre. Vi møder jer med faglighed, nærvær og respekt.
Klar til en samtale?
Det er vigtigt, at du oplever en god kemi og et trygt match mellem dig og din psykolog, for dette har betydning for et frugtbart samarbejde. For mange kan det føles som en stor beslutning at tage det første skridt og kontakte en psykolog, og det er helt naturligt at have spørgsmål eller måske endda en vis tøven.
Inden du starter i terapi, tilbyder vi en uforpligtende afklarende telefonsamtale, så du får en forståelse af, hvordan den terapeutiske proces kan forme sig. Vi ønsker, at du føler dig tryg og godt tilpas fra begyndelsen, så du kan få mest muligt ud af dit forløb.


