Hvad er depression?

Depression er en alvorlig, men almindelig psykisk lidelse, som kan ramme alle – uanset alder, køn eller baggrund. Det er ikke bare en kortvarig tristhed eller dårlig dag, men en tilstand, hvor du oplever vedvarende nedtrykthed, manglende energi og overskud, og hvor det kan føles umuligt at glæde sig over de ting, der plejede at betyde noget for dig. Depression påvirker både din følelsesverden, dine tanker og din krop, og den kan gøre det vanskeligt at fungere i hverdagen, på arbejdet, i familien og i fritiden.

Depression kan komme snigende over flere måneder, men den kan også opstå pludseligt efter en svær oplevelse eller krise. Nogle oplever depression som en enkelt periode, mens andre kan opleve, at den vender tilbage flere gange i livet. Depression er ikke noget, du bare kan “tage dig sammen” eller “tænke positivt” om – det kræver hjælp, støtte og ofte behandling at komme igennem.

Sådan føles det at have en depression

At have en depression kan føles forskelligt fra person til person, men mange beskriver det som en konstant tunghed, tomhed eller håbløshed. Livet kan virke gråt, og det kan være svært at finde glæde eller mening i det, du plejede at elske. Du kan opleve, at du ikke orker at stå op om morgenen, at selv de mindste opgaver føles uoverkommelige, eller at du helst vil være alene. Mange oplever også, at kroppen føles tung og udmattet, selv når de har sovet nok.

Negative tanker om dig selv fylder ofte meget. Du kan tænke, at du ikke er god nok, at du ikke kan noget, eller at du er til besvær for dine nærmeste. Tankerne kan køre i ring og gøre det endnu sværere at bryde ud af depressionen. Nogle oplever angst, uro, skyldfølelse eller selvbebrejdelser, og mange har svært ved at koncentrere sig eller huske ting.

Depression kan også påvirke din søvn og appetit. Nogle sover for meget, mens andre har svært ved at falde i søvn eller vågner meget tidligt om morgenen. Appetitten kan være nedsat, eller du kan søge trøst i mad. Du kan også have fysiske symptomer som hovedpine, maveproblemer eller smerter i kroppen.

Det kan være svært at forklare for andre, hvordan det føles at have en depression. Mange oplever, at de bliver misforstået eller får at vide, at de bare skal “tage sig sammen”. Det er vigtigt at huske, at depression er en sygdom – ikke et valg – og at du ikke er alene med dine følelser.

Mest almindelige symptomer på depression

Depression kan vise sig på mange måder, men nogle symptomer er særligt almindelige. For at der er tale om en depression, skal flere af symptomerne have varet det meste af tiden i mindst to uger.

Test for depression

I klinikken bruger vi BDI (Beck Depression Inventory) til at måle symptomer på depression. Det er et selvrapporteringsskema, der består af 21 spørgsmål, som omhandler humør, tanker og kropslige reaktioner. Testen bruges til at vurdere sværhedsgraden af depressive symptomer og er velegnet til både voksne og unge. Du kan læse mere om testen her.

Kernesymptomer på depression

• Nedtrykthed: Du føler dig trist, tom eller håbløs. Humøret er væsentligt lavere end normalt, og du kan være grådlabil eller have svært ved at føle noget overhovedet.
• Nedsat lyst eller interesse: Du mister interessen for de ting, du plejede at holde af, og har svært ved at glæde dig over aktiviteter eller mennesker, der tidligere betød noget for dig.
• Manglende energi og øget træthed: Du føler dig træt, udmattet og orker ingenting. Alt kræver overvindelse, og du kan have svært ved at komme ud af sengen eller tage dig sammen til at gøre noget som helst.

Ledsagesymptomer

• Nedsat selvtillid eller selvfølelse: Du føler dig ikke god nok, tænker negativt om dig selv og føler måske, at du ikke slår til eller er uden betydning.
• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse: Du har urimelige selvbebrejdelser, oplever at du har gjort mange ting forkert, eller føler dig til besvær for andre.
• Tanker om død eller selvmord: Nogle får tanker om, at det kunne være en lettelse ikke at vågne om morgenen, eller de får egentlige selvmordstanker eller planer.
• Tænke- eller koncentrationsbesvær: Du har svært ved at samle tankerne, kan ikke koncentrere dig og husker dårligt. Du bliver rådvild og ubeslutsom.
• Agitation eller hæmning: Du kan være rastløs, gå hvileløst rundt, eller du kan bevæge dig langsomt og være mimikfattig.
• Søvnforstyrrelser: Du har svært ved at falde i søvn, vågner mange gange eller meget tidligt om morgenen. Nogle sover for meget, men er stadig trætte.
• Appetit- og vægtændring: Du spiser mere eller mindre end normalt, og kan tage på eller tabe dig i vægt.

Hvorfor får man en depression?

Der er mange årsager til, at man kan udvikle en depression. Nogle oplever depression efter en svær oplevelse som tab, krise, skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom. Andre oplever, at depressionen kommer uden nogen tydelig årsag. Der findes både biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle en depression. Nogle har en arvelig disposition, mens andre oplever, at stress, ensomhed eller manglende støtte fra omgivelserne spiller ind.

Det er vigtigt at huske, at depression ikke skyldes svaghed eller manglende viljestyrke. Det er en sygdom, der kræver behandling og støtte – ligesom mange andre sygdomme.

Hvordan kan samtaleterapi hjælpe på depression?

Samtaleterapi – og især kognitiv adfærdsterapi – er en af de bedst dokumenterede og mest effektive behandlingsmetoder ved depression. I samtaleterapien arbejder vi på at forstå og ændre de tanker, følelser og adfærdsmønstre, der bidrager til din depression.

Hvordan fungerer samtaleterapi?

• Du får mulighed for at tale om dine tanker og følelser i et trygt rum. Mange oplever stor lettelse ved at få luft for deres oplevelser og følelser uden at blive dømt.
  
• Du arbejder med at identificere og udfordre negative tanker. Depression gør ofte, at man har mange negative tanker om sig selv, sit liv og sin fremtid. I samtaleterapien lærer du at genkende disse tanker og at udfordre dem, så de ikke længere styrer dit liv.
  
• Du får hjælp til at genfinde glæden og motivationen. Terapien kan hjælpe dig med at genopbygge din energi og motivation, fx ved at arbejde med små, realistiske mål og aktiviteter, der giver dig glæde eller mening.
  
• Du lærer at tackle vanskelige situationer og følelser. Samtaleterapi kan hjælpe dig med at udvikle bedre strategier for at håndtere stress, sorg, skyldfølelse eller andre udfordringer i livet.
  
• Du får støtte til at bryde isolationen. Depression gør ofte, at man trækker sig fra andre. I terapien kan du få hjælp til at genopbygge kontakten til venner, familie eller kolleger.

Hvordan  virker samtaleterapi?

Samtaleterapi har vist sig at være lige så effektiv som medicinsk behandling ved lette og moderate depressioner. Ved svære depressioner kan der være behov for medicin, men samtaleterapi kan stadig være en vigtig del af behandlingen, når du begynder at få det bedre. Terapi kan både hjælpe dig ud af en depression og give dig redskaber til at forebygge, at depressionen vender tilbage.

Hvad kan du forvente af samtaleterapi?

Du skal ikke forvente, at alt bliver bedre med det samme. Terapi er et arbejde, der tager tid – og det er helt normalt at have op- og nedture undervejs. Mange oplever dog gradvis, at de får mere overskud, bedre selvtillid og lettere ved at håndtere vanskelige tanker og følelser. Terapien kan give dig et trygt sted at være dig selv, hvor du ikke skal skjule dine følelser eller bekymringer.

Du er ikke alene

Depression kan føles som en meget ensom oplevelse, men du er ikke alene. Mange mennesker oplever depression i løbet af livet, og der findes effektiv hjælp. Det er modigt at søge hjælp, og det er det første skridt mod at få det bedre.

Hvis du genkender dig selv i symptomerne, eller hvis du bare har brug for at tale med nogen om, hvordan du har det, er du velkommen til at kontakte klinikken. Sammen kan vi finde ud af, hvad der vil hjælpe dig bedst – og give dig styrken til at komme videre.