Stress på jobbet

STrESS – HVAD ER DET, HVORDAN KAN DET MÆRKES OG HVAD HJÆLPER?

Stress er ikke en sygdom, men en reaktion på en belastning eller trussel. Den opstår, når krav og påvirkninger opleves som større, end de ressourcer man har til rådighed – og reaktionen kan være helt naturlig og kortvarig. Står belastningen på i længere tid, kan stress påvirke livskvaliteten og øge risikoen for sygdom. Mange beskriver langvarig stress som en tilstand præget af anspændthed og ulyst.

Hvorfor opstår stress – især i arbejdslivet?

Stress opstår, når krav overstiger ressourcer. Kortvarig stress kan være håndterbar, men langvarig stress er skadelig – over tid kan den føre til alvorlige fysiske og psykiske problemer. Man kan opleve søvnproblemer, irritabilitet og træthed. Her kan du læse mere om stress. Vi tilbyder muligheden for at blive testet for stress, du kan læse mere her.

I Danmark angiver knap hver femte lønmodtager, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset inden for de seneste 14 dage. For de fleste, der ofte er stressede, peger arbejdet – alene eller i kombination med privatlivet – på sig som den vigtigste kilde. Stress kan blandt andet opstå ved konflikter med kolleger, en svær relation til lederen eller ved mobning; kroppen kan reagere med fx hjertebanken og dårlig søvn. Manglende restitution efter travle perioder kan også være en stressbelastning.

Hvis stress på jobbet står på længe, kan det udvikle sig til udbrændthed. Udbrændthed er en tilstand af udmattelse, mental distance til arbejdet og reduceret arbejdsevne – en følge af kronisk arbejdspres, som ikke er håndteret. Det føles som at løbe tør for engagement. Du kan læse mere om udbrændthed her og her kan du læse om, hvad man kan gøre, hvis man har mistet sin motivation.

Typiske arbejdsmæssige udløsere af stress

  • Vedvarende ubalance mellem krav og de tilgængelige ressourcer
  • Højt tidspres og mange samtidige opgaver
  • Problemer i samarbejdsrelationer (fx konflikt eller mobning)
  • For lidt hvile og restitution efter belastende perioder

Hvordan føles stress?

Stress kan vise sig både kropsligt og i hverdagen. Det kan være uro i kroppen, anspændthed, hjertebanken og søvnproblemer. Reaktionerne er i sig selv ikke farlige, men de er signaler om, at belastningen er høj. Når de står på i længere tid, øges risikoen for helbredskonsekvenser.

Tegn at være opmærksom på 

  • Vedvarende anspændthed og ulyst
  • Uro, hjertebanken og indre “alarmberedskab”
  • Dårlig eller afbrudt søvn

Når stress varer længe: sammenhængen til fysisk sygdom

Forskning peger på, at langvarig stress kan hænge sammen med udvikling af en række sygdomme. Arbejdsrelateret stress er bl.a. forbundet med øget sandsynlighed for tidlig kronisk sygdom – herunder diabetes, hjerte-karsygdomme, blodprop i hjernen, visse kræftformer og demens. Der er desuden fundet en tydelig sammenhæng mellem stress og efterfølgende fraværsforløb.

Sundhedsfaglige oversigter beskriver, at psykologisk stress kan påvirke kroppen via flere systemer (fx følelsesmæssige reaktioner og biologiske stressreaktioner), og at langvarig belastning kan øge sårbarheden for fysisk sygdom. Sammenhængen er kompleks, men den er veldokumenteret i forskningslitteraturen.

Hvad kan du og arbejdspladsen gøre?

Forebyggelse handler om at skabe bedre balance mellem krav og ressourcer – og om at sikre regelmæssig restitution. Erfaring og forskning peger på, at risikoen for stress mindskes, når de rammer man arbejder under, faktisk gør opgaven muligt at løse. Det handler om realistiske opgaver, tydelige prioriteringer og plads til pauser og ro mellem belastninger. Og det handler om at række ud – stress er ikke kun dit eget problem.

Praktiske greb i hverdagen

  • Aftal klare prioriteringer og realistiske deadlines i perioder med højt pres. Lær at sige nej til opgaver, du ikke kan overkomme, og bed om hjælp.
  • Planlæg pauser og restitution, også efter afsluttede spidsbelastninger; få nok søvn og dyrk motion
  • Hold øje med tidlige signaler (fx søvn og anspændthed) og justér belastningen.
  • Brug stressreducerende teknikker: Mindfulness, afspænding eller meditation kan hjælpe. Forskning viser, at mindfulness-baseret stressreduktion mindsker arbejdsrelateret stress og forbedrer trivsel. Selv korte pusterum – et par dybe vejrtrækninger eller en kort gåtur – kan gøre en forskel.
  • Søg professionel hjælp: Hvis du oplever, at du ikke selv kan håndtere den stress, der har ramt dig, så opsøg en psykolog. En professionel kan give dig redskaber til at genfinde balancen.

Du er ikke alene 

Det kan være svært at måtte erkende, at man er ramt af stress. Måske spørger du dig selv, hvordan det kunne ske? Men husk: Du er ikke alene, og der er hjælp at få – med den rette støtte kan du genfinde balancen og arbejdsglæden. Kontakt os i dag og lad os tale sammen om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Klar til en samtale?

Det er vigtigt, at du oplever en god kemi og et trygt match mellem dig og din psykolog, for dette har betydning for et frugtbart samarbejde. For mange kan det føles som en stor beslutning at tage det første skridt og kontakte en psykolog, og det er helt naturligt at have spørgsmål eller måske endda en vis tøven.

Inden du starter i terapi, tilbyder vi en uforpligtende afklarende telefonsamtale, så du får en forståelse af, hvordan den terapeutiske proces kan forme sig. Vi ønsker, at du føler dig tryg og godt tilpas fra begyndelsen, så du kan få mest muligt ud af dit forløb.

3 + 8 =