Arbejdslivets drømme
Vores valg og deres konsekvenser
Når du tænker på dit arbejdsliv, ser du måske en vej, som på nogle tidspunkter virker klar og planlagt – men på andre tidspunkter kan opleves mere tilfældig eller usikker. Nogle valg træffer vi bevidst, andre træffes næsten uden at vi bemærker dem. Men alle disse valg, store som små, er med til at forme vores arbejdsliv og karriere.
Måske har du nogle gange overvejet: Hvad hvis jeg havde sagt ja til det jobtilbud? Eller nej til det, jeg tog imod? Måske sidder du også med en fornemmelse af, at der var valg, du ikke turde træffe – valg, der kunne have ændret dit arbejdsliv afgørende. Det er normalt at have disse tanker. Ofte fokuserer vi på, hvordan bestemte beslutninger har haft synlige konsekvenser, men det kan også være værdifuldt at se på de valg, vi ikke traf, og de muligheder vi dermed lod gå.
Meningen med det hele
Tilfredshed i arbejdslivet hænger tæt sammen med oplevelsen af mening, autonomi og muligheder for personlig udvikling. Når vi oplever at have kontrol over vores egne valg og karrierevej, bliver vi ofte mere engagerede og tilfredse. Omvendt kan følelsen af at være fastlåst eller fanget i valg, vi fortryder eller aldrig fik truffet, føre til stress, frustration og utilfredshed.
Hos os møder vi ofte mennesker, der ønsker at reflektere over deres arbejdsliv og finde ud af, hvordan de kan skabe en karriere, der matcher deres inderste værdier og drømme. Vi hjælper dig med at blive opmærksom på, hvilke valg du tidligere har truffet, og hvorfor. Sammen udforsker vi, hvordan disse valg har formet dig og hvordan du nu ønsker at gå videre.
Fra krise til kontrol
En vigtig del af denne proces er at finde modet til at handle anderledes, hvis du føler, at dit arbejdsliv ikke længere er i overensstemmelse med den, du er, eller ønsker at blive. Måske står du over for en mulighed, der virker skræmmende, men som kunne være præcis dét skridt, der vil gøre dig mere tilfreds og glad. Vi støtter dig i at tage ansvar for dine valg og hjælper dig med at håndtere de bekymringer og tvivl, der naturligt følger med.
Fremtiden er ikke forudbestemt – heller ikke når det gælder din karriere. Selv hvis du føler, at tidligere valg har begrænset dig, er det aldrig for sent at skabe nye muligheder og ændre retning. Ved at tage aktivt stilling til dine valg og konsekvenserne af dem, kan du forme et arbejdsliv, der giver dig mening og tilfredshed. Som del af dette forløb kan det være relevant at bruge test af intelligens og/eller personlighedstræk. Du kan læse mere om vores erhvervstests her. Lad os sammen udforske, hvad der virkelig betyder noget for dig, så du kan træffe autentiske og givende valg fremadrettet.
Har du brug for professionel sparring?
Hos os kan du få støtte og sparring undervejs i din proces. Vi hjælper dig med at skabe klarhed, strukturere transitionen og styrke din evne til at håndtere de udfordringer, der måtte opstå. På den måde kan du gennemføre dit transition med større ro og selvtillid.
Klar til en samtale?
Det er vigtigt, at du oplever en god kemi og et trygt match mellem dig og din psykolog, for dette har betydning for et frugtbart samarbejde. For mange kan det føles som en stor beslutning at tage det første skridt og kontakte en psykolog, og det er helt naturligt at have spørgsmål eller måske endda en vis tøven.
Inden du starter i terapi, tilbyder vi en uforpligtende afklarende telefonsamtale, så du får en forståelse af, hvordan den terapeutiske proces kan forme sig. Vi ønsker, at du føler dig tryg og godt tilpas fra begyndelsen, så du kan få mest muligt ud af dit forløb.


